Lenesyberg.dk

Ledelsesunderstøttelse, supervision og ledersparring

Praksis og kvalitetsudvikling

Undervisning

Undervisningsopgaver:

Jeg tilbyder konkrete undervisningsforløb og workshops for personalegrupper eller studerende, hvor en vekselvirkning mellem teoretiske oplæg og praksisnære eksempler er udgangspunkt for både individuel og fælles læring.

Jeg kan for eksempel bidrage indenfor følgende temaer:

  • Det pædagogiske arbejde i forbindelse med børn i udsatte positioner. Praksisbaseret case med indlagte opgaver og konkrete udfordringer/dilemmaer til faglige refleksioner i grupper. Konkrete handleplaner, skabeloner og udkast til dokumentationsarbejde gives til brug i egen praksis.
  • Oplæg til forældrebestyrelse, tilsynets kvalitetsindikatorer – udgangspunkt for observationer i den pædagogiske praksis.
  • Undervisning i ECCERS/ITERS kvalitetsforståelse med eksempler fra video og praksisfortællinger
  • Undervisning i tilsynslov + minimumsnormeringer og baggrund. Kvalitetsindikatorer for god pædagogisk praksis, efterfølgende handleplan for udvikling af indsatser og forandringer i en forbedringskultur. Egne erfaringer fra flere års praksisbesøg med observationer og efterfølgende feedback til medarbejdere og ledelse. Eksempler på typiske observationer og faldgruber i den daglige pædagogiske praksis som relativt let kan ændres via konkrete handleplaner og øvebaner.
  • Oplæg til fælles faglig refleksion i forbindelse med inklusion og børns deltagelsesmuligheder i en almen pædagogisk praksis med overskrifterne fra Det Pædagogiske Grundlags børnesyn sammenholdt med en specialpædagogisk vinkel i en virkelighed, hvor flere og flere børn har specialpædagogiske behov. Hvordan det er muligt at integrere det almen pædagogiske med en specialpædagogisk tilgang, så alle børn får optimale udviklingsmuligheder.
  • Oplæg og undervisning i opbygningen af politisk styret organisation. Samarbejdsfora, formel medindflydelse. Administration og budgettildelingsmodeller.
  • Oplæg om professionelle eller stærkere læringsfællesskaber i en organisation. Grundteori og konkret praksis anvendelse som samarbejdskultur.

Du er velkommen til at kontakte mig