Lenesyberg.dk

Ledelsesunderstøttelse, supervision og ledersparring

Praksis og kvalitetsudvikling

Om mig

Jeg har et dybfølt ønske og ambition om at bidrage til at øge kvaliteten i de danske dagtilbud. Jeg har de kompetencer og erfaringer, der skal til for at hjælpe med, at den faglige ledelse, der praktiseres i de danske dagtilbud reflekteres endnu tydeligere i kerneopgaven, baseret på strategier og mål.

Jeg er optaget af ledelse i praksis, den faglige ledelsesopgave og mulighed for prioritering i en tid med stor opgave mængde og højt arbejdspres. Faglig ledelse og implementering af eller fastholdelse af fælles retning, pædagogisk ståsted og forståelse af kerneopgaven er udgangspunkt når en personalegruppe sammen skal skabe læringsmiljøer af høj kvalitet.

Baggrund:

Jeg har som tidligere leder af et stort dagtilbud med 7 afdelinger gennem 20 år omfattende ledelseserfaring, herunder nærværende ledelse på distance, personaleledelse, faglig ledelse, koordinering af tværfaglige indsatser og indsatser i forhold til udsatte børn samt budgetstyring. Desuden har jeg som dagtilbudsleder haft det overordnede ansvar for den faglige kvalitet i hele dagtilbuddet.

Jeg har gennem min lederkarriere været optaget af udvikling af pædagogfaglig praksis på dagtilbudsområdet. I mit dagtilbud har vi været inspireret af Brenda Taggarts EPPSE-forskning og haft fokus på udvikling af højkvalitetsdagtilbud. Jeg har stået i spidsen for denne udvikling med overskriften Noget er bedre end andet, som en kulturforandringsproces væk fra den privatpraktiserende pædagog og medarbejdergruppe til en faglig praksis baseret på data og viden.

Jeg har gennem formandskab i DTLAa erhvervet kompetence til at overføre og implementere strategiske og politiske visioner til praksis.

Jeg er lykkedes med at skabe velfungerende og dedikerede ledelsesteams med høj social kapital gennem adskillige fusioner. Jeg har altid kerneopgaven i fokus og er i stand til at skabe et stærkt og forpligtende læringsfællesskab i et team.

Ledelsesmæssige erfaringer og kompetencer

Strategisk

  • Ledelseserfaring med politisk styret organisation med mange interessenter samt samarbejde med faglige organisationer i en inddragende MED struktur. Medlem af HMU + FMU via formandskab for Dagtilbudslederforeningen Århus.
  • Høj grad af indsigt i velfærdsområdet dagtilbud med drift, budget, fagligt og ledelsesmæssigt ansvar.
  • Omsætte strategi og indsatser til operationel virkelighed og konkret implementering.
  • Er i stand til at danne mig overblik og systematisk arbejde mod mål og retning.

Kvalitet

  • At sikre kontinuerlig kvalitetsudvikling af pædagogisk praksis gennem ledelse af pædagogiske ledere og medarbejdere med inddragelse af relevant data og viden.
  • Sikre ledelse af høj kvalitet via sparring, tilsyn, vejledning og etablering af refleksive dialoger i lederteam.
  • Opfølgning på lokal udviklingsplan, centralt fastsatte mål og indsatser samt opfølgning på budget og måltal i kvalitetsrapport.
  • Erfaring med opbygning af større organisations og kulturforandringer.
  • Løbende kapacitetstilpasning.

Erfaringsgrundlag

Dagtilbudsleder i Brabrand Dagtilbud, Børn og Unge, Aarhus fra 2007 til 2023.

Dagtilbuddet består af ca 400 børn, 6 institutionsafdelinger og en dagplejeafdeling, 90 medarbejdere og er beliggende i det udsatte boligområde Gellerup.

Pædagog, souschef og institutionsleder i Gellerup fra 1993 til 2007, hvor det pædagogiske arbejde med børn og familier i udsatte positioner, børn med dansk som andet sprog, tværfagligt samarbejde og det komplekse forældresamarbejde har været omdrejningspunkt.

Uddannelsesbaggrund

Certificeret/uddannet til at udføre tilsyn med ECERS/ITERS som observations og måleredskab.

Master i offentlig ledelse, MGP, Aalborg Universitet

Har givet mig en analytisk og strategisk tilgang til ledelse og organisationsudvikling, hvilket i høj grad er medvirkende til at kvalificere beslutninger, strategi og kommunikation.

Desuden en dybere forståelse for processer og mekanismer i forbindelse med organisatoriske forandringer i offentlige organisationer og dermed evne til i højere grad at komme i mål med omsætning af vision og strategi.

3-årig efteruddannelse DISPUK, familieterapeut, supervisor.

Supervisor uddannelsen har været medvirkende til at en systemisk tilgang til ledelse som bundklang, hvilket skaber resultater. Jeg har her erhvervet mig kompetencer som facilitator og supervisor, som er medvirkende til at ledere og medarbejdere har mulighed for at vokse og udvikle sig.

Tillidshverv

DTLAa

Mangeårigt bestyrelsesmedlem i DTLAa, Dagtilbudslederforeningen i Aarhus, 5 år som formand.

Dagtilbudslederforeningen er en organisation som har til formål at sætte dagtilbud og 0-6 årsområdet på dagsorden organisatorisk og politisk, og fremme den pædagogfaglige indflydelse på beslutningsprocesser.

Dette har givet mig erfaring og indsigt i at arbejde i en politisk styret organisation samt de forvaltningsmæssige arbejdsgange og beslutningsprocesser.

BUPL Lederforenings bestyrelse

Jeg har været bestyrelsesmedlem i den lokale lederforening, BUPL. Dette hverv har jeg haft med baggrund i et ønske om at arbejde for, at der fagpolitisk er fokus på at udvikle den pædagogfaglige profession og pædagogfaglig ledelse.

Kontakt mig:

Enten på Telefon: 2093 4183, mail: syberglene@gmail.com eller via kontaktformularen herunder: