Lenesyberg.dk

Ledelsesunderstøttelse, supervision og ledersparring

Praksis og kvalitetsudvikling

Kvalitetsudvikling

Kvalitet og udvikling med kerneopgaven i centrum:

Jeg kan tilbyde facilitering af processer, hvor udgangspunktet er det pædagogiske ståsted, som I enten ønsker at skabe eller allerede har etableret, men hvor I mangler en fælles retning.

Jeg kan bistå den lokale leder til at holde et systematisk og vedholdende fokus på den faglige ledelsesopgave – også når andre opgaver presser sig på og prioritering bliver svær.

Jeg kan bidrage med den procesforberedelse, facilitering, sparring, understøttelse og rådgivning der gør det nemmere at navigere organisatorisk og samle medarbejderne om at arbejde mod et fælles mål.

Jeg kan som praksisnær facilitator med omfattende erfaring bidrage til facilitering af reflekterende dialoger. Det kan være udfordrende som leder, hvor man både har brug for at sætte den faglige retning, men også at have blik for medarbejdernes refleksioner og bidrag.

Jeg kan være blikket udefra med fokus på, hvordan I med justeringer i jeres praksis kan gøre en forskel i børnenes hverdag

Jeg kan bistå med:

  • Etablering af evalueringskultur med konkrete værktøjer i pædagogisk praksis hvor fokus er data, observationer, refleksion, hypotesedannelse, beslutning med handleplan, øvebane og efterfølgende evaluering.
  • Tilsynsforberedelse og tilsynsopfølgning mod en forbedring af pædagogisk praksis og læringsmiljøer i personalegrupper
  • Tilsyn ud fra ECERS/ITERS med fuld rapport og tilbagemelding med noter og anbefalinger
  • Praksisbesøg med feedback i form af praksisfortællinger fra feltarbejde hos jer, konkret kvalitetsudvikling via kompetenceudvikling til opbygning af organisatorisk kapacitet
  • De 12 nationale mål og evalueringskultur i en tilsyns- og kvalitetsudviklingssammenhæng. Med implicit ledelsesunderstøttelse før og efter forløb eller undervisning
  • Jeg har erfaring med processer med facilitering af omsætning af pædagogiske intentioner til udøvet praksis.
  • Facilitering af reflekterende dialoger med fokus på udvikling af en praksis, hvor medarbejderne udvikler en kultur for fælles vedvarende tænkning med børnene. Personalet stiller sig til rådighed i læringsmiljøet, som ikke kun er drevet og styret af vokseninitierede aktiviteter. De positive interaktioner børn og voksne imellem understøtter og hjælper børnene i deres udvikling.

Hvis du vil vide mere kontakt mig