Lenesyberg.dk

Ledelsesunderstøttelse, supervision og ledersparring

Praksis og kvalitetsudvikling

Fra tilsyn til kvalitetsudvikling

Efterår 2023

Hvordan kan tilsynet blive et værktøj til kvalitetsudvikling som skaber mening og refleksive dialoger henimod en evalueringskultur i dagtilbuddet til gavn for kvalitet og udviklende læringsmiljøer for alle børn?

Det er en dagsorden som jeg er blevet mere og mere optaget af, efter at være blevet ECERS/ITERS uddannet/certificeret, og efter at have fået en del tilsyn, observationer og tilbagemeldinger i rygsækken.

Jeg er desuden blevet yderligere opmærksom på den betydning ledelsesmæssig understøttelse har, som afgørende for at kunne udføre den faglige ledelsesopgave til gavn for kvaliteten i vores læringsmiljøer. Det er ikke en overraskelse, men alt for ofte en opgave de faglige ledere står relativt alene med.

Det er en ledelses opgave at skulle formidle den kvalitetsforståelse tilsynsmetoden står på – og her kan det for så vidt være hvilken som helst metode, som ECERS/ITERS, KIDS eller andet. For at kunne skabe meningsfulde og udviklingsskabende tilsyn skal man som medarbejder forstå det børnesyn og kvalitetsforståelse som ligger til grund for observationsredskabet og det som der måles på. Her har jeg gjort mig nogle erfaringer i form af oplæg og processer i både lederteams og medarbejdergrupper.

Jeg introducerer til den grundlæggende forståelse af kvalitet som ligger til grund for observationsværktøjet, og sammenholder med både det pædagogiske grundlag og læreplanen, på den måde opstår der en forståelse af, at arbejder man med de temaer som ligger i det valgte observationsredskab, arbejder man også ud fra det lovgrundlag som er dagtilbudsloven.

Jeg er optaget af at være så konkret og praksisnær i mine eksempler som muligt. Mine erfaringer både fra tilsyn og observationer, men også fra min tidligere praksis og kendskab til området, er genkendelige for både ledere og medarbejdere og basis for umiddelbar justering af praksis eller skaber en refleksiv dialog i en personalegruppe med henblik på – hvad kunne vi tage fat på her og nu til gavn for børnene. En sådan proces skaber øget arbejdsglæde og en fælles forståelse af kerneopgaven, så et personalemøde eller personaledag ender med en øget gejst på opgaven og skaber en reel forskel for børnene i sidste ende.

Jeg har erfaringer med forløb som både kan være enkeltstående oplæg eller længerevarende processer med leder og personalegruppe.

Et forløb kan være et 2-3 timers oplæg med introduktion og konkrete praksiseksempler samt efterfølgende dialog og refleksion over, hvordan kan vi forbinde kvalitetsforståelse og børnesyn med vores virkelighed og praksis. Oplæg kan være for en personalegruppe eller et lederteam. Derudover kan der kobles et anmeldt eller uanmeldt tilsyn med fuld rapport og tilbagemelding til forløbet. Her er der mulighed for at skabe praksisnær kompetenceudvikling for medarbejderne som er tæt knyttet til det børnesyn og faglige forståelse som praktiseres i dagtilbuddet. Oplæg eller forløb vil altid have et fokus på – hvad er vores næste skridt med den nye viden og refleksion vi har haft gennem forløbet.

I et forløb vil der desuden være inkluderet ledersparring og ledelsesunderstøttelse i forbindelse med de ledelsesmæssige handlinger der kunne være behov for i den konkrete situation.

Tag endelig fat i mig for et uforpligtigende møde, hvis du er blevet nysgerrig.

Sommer 2023

En kort video med tak for inspiration, bidrag og spændende opgaver.S

God sommer 🙂