Kvalitetsudvikling og forberedelse til tilsyn.

En leder henvender sig på baggrund af en tilsynsrapport, hvor der er bekymring for kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø generelt. I institutionen er der en del forældreklager, og medarbejderne giver udtryk for at børnene er besværlige og generelt er der et højt konfliktniveau i børnegruppen.

Lederen oplever, at på møder siger medarbejderne ”de rigtige ting”, men har svært ved at se de talte intentioner omsat i den pædagogiske praksis. Desuden er lederen bekymret for det børnesyn medarbejderne italesætter, hvor der kan være en kultur for at italesætte at der er noget galt med børnene. Udsagn som ”vores børn kan ikke lege”, ”børnene har ikke respekt for os”, og ”han skal jo heller ikke være her, men på en specialinstitution, han kan ikke være sammen med de andre børn”.

Vi taler om hvilke tiltag der har været hidtil i institutionen, og lederen synes det er svært når medarbejderne på møder er enige om et andet børnesyn, men hverdagens praksis afspejler ikke det skrevne pædagogiske fundament i huset.

Jeg giver lederen sparring på, hvilke handlemuligheder der kunne være med henblik på kvalitetsudvikling.

Vi aftaler et praksischeck, som et øjebliksbillede på den oplevede kvalitet set ud fra et børneperspektiv.

På et personalemøde underviser jeg medarbejderne i de 3 kvalitets parametre; strukturel kvalitet, processuel kvalitet og resultatkvalitet samt kvalitetsindikatorer ud fra det pædagogiske grundlag og læreplans mål – helt konkret i denne institution ud fra en ECCERS kvalitetsforståelse. Jeg skaber på den måde en tryghed hos medarbejdergruppen, da det er transparent hvilke parametre der iagttages ud fra.

Herefter er jeg på praksisbesøg på hver af de 3 stuer med en times iagttagelse af praksis. Dette munder ud i en praksisfortælling fra hver stue, hvor udgangspunkt er den oplevede praksis med et børneperspektiv.

På et personalemøde fremlægger jeg praksisfortællingerne, hvor medarbejderne allerede under oplæsningerne kan se, at der er helt konkrete handlinger som kan justeres. ”Nå, ja – der var alt for lang ventetid for børnene”, ” Ja, vi skulle have delt børnene op i mindre grupper”, ”den samling var også alt for lang” og så videre. Medarbejderne finder øjebliksbilledet genkendeligt, og går allerede på mødet i gang med at reflektere og justere. Kollegaer fra de andre stuer giver feedback på praksisfortællingen, så den nye justerede praksis etableres i en fælles læringsproces. Denne proces faciliterer jeg gennem en struktureret dialog og samler løbende op med konkrete justeringer på praksis.

Medarbejderne giver til mødet udtryk for at de føler sig set og anerkendt via metoden og øjebliksbilledet. Der er grin og god stemning og mod på at ændre egen praksis, og ikke udsagn som antyder at det er børnene som er problemet. Jeg afslutter mødet med opsamlinger på de justeringer der er aftalt, og runder af med, hvordan de kan arbejde fremadrettet med praksischeck og feedback kultur.

På opfølgningsmøde kan lederen konstatere at der er en anden stemning i personalegruppen. Medarbejderne er nu mere optagede af at iagttage egen praksis, og justere efter det børnegruppen kalder på. Fremfor at tidligere have talt børnesyn ud fra en overordnet og teoretisk tilgang, er der nu en mere praksisnær konkret tilgang i dialogerne. På den måde er der i højere grad overensstemmelse mellem den intention medarbejderne har med det pædagogiske arbejde og den praksis som rent faktisk udføres.

Jeg afslutter forløb med sparring til lederen om den fortsatte kvalitetsudvikling og implementering af pædagogisk grundlag og feedback kultur.

Tidsforbrug:

• Afdækkende opstartsmøde med leder, 1 time
• Personalemøde, gennemgang af kvalitetsparametre og indikatorer, gennemgang og feedback på praksisfortællinger, 2 timer + forberedelse
• Praksisbesøg inklusiv efterbearbejdning, 6 timer
• Personalemøde, feedback med praksisfortællinger, 2 timer.
• Afslutningsmøde med leder med fremadrettet perspektiv, 1 time